Terapi børn/unge
Når vi føler os trygge, tør vi vokse
Hos mig er terapi et trygt og nærværende rum, hvor barnet eller den unge kan være sig selv uden at føle sig dømt eller presset. Jeg arbejder med udgangspunkt i relationen, fordi jeg tror på, at forandringer sker, når vi føler os set, hørt og forstået. Gennem samtaler, walk and talk, kreative metoder eller leg - alt efter alder og behov - undersøger vi sammen tanker, følelser og oplevelser, som kan være svære at håndtere selv. Målet er at barnet eller den unge oplever at få styrke og redskaber til at forstå sig selv bedre og håndtere det, der er svært, og samtidig mærker at de ikke er alene.
Citat fra tidligere klient:
"Mette har virkelig været en stor hjælp og støtte for mig, og det har jeg virkelig været glad for. Jeg havde det svært i skolen, og var ved at give op
på mandage ting, men der hjalp hun mig. Nu har jeg fået mere selvtillid, og tror på jeg godt kan.
Tak for nogle gode samtaler og mange tak for støtten"
- Pige 15 år